Butcher’s Functional Fitness
& Weightlifting Club
Foreningens formål er at dyrke vægtløftning og funktionel fitness med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben. Vi ønsker at udbrede kendskabet, samt afvikle af inkluderende arrangementer og stævner for at fremme sporten.
Formand: Ulrich Thomsen - uth002@gmail.com
Bestyrelsen: Kristoffer Thierry - Taia Fie Jørgensen - Omed Alam
Priser
Butcher’s Lab’s vægtløftningsforening.
*Medlem: 600 kr. halvårligt
Ikke medlem: 1.200 kr. halvårligt
*Som medlem i Butcher’s Lab får du billigere kontingent.
Opkræves 1/1 og 1/7.
Butcher’s Lab Funktionel Fitness forening.
Kun for medlemmer - Gratis.
Træning
Tirsdage kl. 18.30 med Omed Alam
Vedtægter for
Butcher's Functional Fitness & Weightlifting Club
§1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningen Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club er stiftet den 03-07-2024 og har hjemsted i Københavns kommune. Foreningen er tilsluttet Gym Danmark og Dansk Vægtløftnings forbund (DVF) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser.
1.2 Foreningens adresse er Staldgade 22, st., 1699 København V.
1.3 Foreningen kan i sin aktive form udelukkende have til huse på ovennævnte adresse Jernbane Allé 42, 2720 Vanløse.
1.4 Navnet Butcher’s Lab er et beskyttet varemærke, som er ejet af Butcher’s Lab ApS. Foreningens ret til at bruge navnet Butcher’s Lab frafalder, såfremt foreningen skifter adresse. Retten kan endvidere tilbagetrækkes med 14 dages varsel af Butcher’s Lab ApS.
§2 Formål
2. Foreningens formål er at dyrke funktionel fitness og vægtløftning og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt, samt afvikling af inkluderende arrangementer, samt afvikle stævner for sportens fremme.
§3 Medlemskab
3.1 Som aktivt medlem kan optages enhver, der er fyldt 8 år.
3.2 Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er registreret. Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse.
3.3 Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men er valgbare til bestyrelsen
3.4 Foreningen har et maksimalt antal ledige vægtløftningspladser, antallet fastsættes årligt af bestyrelsen. Der oprettes venteliste for dem med interesse i indmeldelse og foreningens aktiviteter.
§4 Indmeldelse og udmeldelse
4. Ind- og udmeldelse skal ske skriftligt på mail. For personer under 18 år kræves skriftlig accept fra værge, ligesom denne skal forestå den løbende betaling af kontingent.
§5 Kontingent
5. Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet, indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af generalforsamlingen.
§6 Udelukkelse og eksklusion
6.1 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder mod foreningens formål og virke eller på anden illoyal måde modarbejder foreningen.
6.2 Bestyrelsen kan til enhver tid, med øjeblikkeligt varsel, udelukke og ekskludere et medlem der ikke overholder foreningens vedtægter og retningslinjer eller udviser grov usportslig optræden.
§7 Doping politik
7. Foreningen er underlagt de af Dansk Idrætsforbunds, Dansk Vægtløftningsforbunds, Gym Danmarks og Det Internationale Vægtløftningsforbunds (IWF) gældende antidoping regler.
Bestyrelsen kan til enhver tid forlange det enkelte medlem dopingtestet. Ved positiv test skal medlemmet selv betale for testen og vil blive udelukket af foreningen. Udelukkelsen af foreningen er også gældende, hvis et medlem nægter at lade sig teste. [TL1]
Ved indmeldelse i foreningen accepterer medlemmet nærværende bestemmelse.
§8 Ordinær generalforsamling
8.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af juni måned.
8.2 Indkaldelse med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal finde sted med seks ugers varsel.
8.3 Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen og underskrevet af mindst 5 medlemmer senest fire uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
8.4 Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
8.5 Alle, der er fyldt 18 år, kan vælges til bestyrelsen.
8.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal jf. §13. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.
8.7 Generalforsamlingens dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand
7. Valg af sekretær
8. Valg af kasserer
9. Valg af bestyrelse
10. Valg af revisor
11. Eventuelt
8.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat af mødet.
8.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt, hvis forhold gør det umuligt at afvikle generalforsamlingen som et fysisk møde.
§9 Ekstraordinær generalforsamling
9.1 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.
9.2 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
§10 Bestyrelsen
10.1 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
10.2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, herunder formanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.
10.3 Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær og yderligere 2 medlemmer og vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i lige år, medens kassereren, sekretæren og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år. Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år.
10.4 Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden, indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.
10.5 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.
§11 Regnskab
11.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)
11.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
11.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
§12 Dispositionsret/Hæftelser
12.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.
12.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§13 Vedtægtsændringer
§13 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§14 Opløsning
14.1 Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
14.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling
Medlemsbetingelser for
Butcher's Functional Fitness & Weightlifting Club
Tilmelding
Ved indmeldelse og betaling af kontingent opnås medlemskab af Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club (BL). Det betyder, at du herefter er underlagt foreningens vedtægter og retningslinjer m.v.
Kontingent
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club er en forening. Kontingentet er betaling for et medlemskab af foreningen, og ikke for et antal træninger, og alle beløb vedr. hold er derfor momsfrie. Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelser o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12").
I Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club kan du dog både flytte og afmelde hold.
Klubkontingent
Klubkontingentet varierer, afhængigt af om du er medlem af Butcher’s Lab (træningscenteret). Ved indmeldelse tilkendegiver du, om du er medlem eller ej, og prisen sættes herefter. Ændrer forholdet sig, er du forpligtet til at give foreningen besked, hvorefter kontingentet tilrettes og ændres ved førstkommende fornyelse.
Medlemskabet i foreningen er bindende for hvert halvår, 1/1 – 30/6 og 1/7 – 31/12, og betales forud. Forudbetalt kontingent refunderes ikke ved udmeldelse. Udmeldelse kan ske per 30. juni eller 31. december, med mindst én måneds varsel.
Sæson
De præcise datoer og tider for holdenes start og slut fremgår af foreningens kalender i Holdsport-app’en.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club har 1-2 faste ugentlige (vægtløftnings-) træningspas, som kræver tilmelding via Holdsport-app’en. Hvis der sker tilpasninger, sygdom eller ferie, meddeles dette via app’en eller foreningens trænere.
Betaling
Via Holdsport kan du betale med de mest almindelige kreditkorttyper.
Holdsport håndterer betalingsprocessen, og bruger Nets og Quickpay som betalingsudbydere til Dankort og andre kreditkorttyper. Læs mere på deres hjemmesider om sikkerheden ved online betaling.
Du er ikke tilmeldt før betaling er gennemført, og du har modtaget en kvittering på den mailadresse, der er oprettet i brugerprofilen i foreningens medlemssystem.
Der kan betales med Dankort, VisaDankort, Visa og Mastercard.
Bekræftelse af tilmelding
Medlemmer modtager en e-mail med bekræftelse af tilmelding og betaling. Først ved modtagelse af denne særskilte mailbekræftelse er et hold gyldigt tilmeldt. Medlemsprofilen på vores hjemmeside skal altid holdes opdateret med korrekt e-mailadresse, telefonnummer, adresse osv. Eventuelle aflysninger og andre vigtige informationer vedr. de tilmeldte hold fremsendes på e-mail og sms.
Holdændringer
Vi forbeholder os retten til at kunne ændre eller nedlægge hold i forbindelse med manglende tilmelding. Ligeledes forholder vi os ret til sæsonen igennem at foretage løbende faglige tilpasninger af holdenes niveauer.
Ansvar og sikkerhed
Du er indforstået med, at deltagelse på alle hold i Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club sker på eget ansvar, og at Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club ikke er erstatningspligtig ved tilskadekomst under idrætsudøvelse eller ved færden hos Butcher’s Lab.
Du er indforstået med, at rette dig efter trænerens og medarbejderes sikkerhedsanvisninger, og du har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. træningen.
Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor tredje person.
Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor de lokaler og det udstyr, som du eventuel forvolder skade på.
Fortrydelsesret
Der gælder generelt jf. Forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 ikke nogen fortrydelsesret ved køb af "rekreative fritidsaktiviteter" via internettet. Kontingent er betaling for et medlemskab og ikke for en bestemt mængde træning.
Force majeure
Der gives ingen reduktion, refusion eller erstatningsundervisning, når træningen må aflyses fx som følge af stævner, reparation af anlæg, hærværk, opkast, fækale udslip, aflysninger fra hallernes side, strejker, lockout eller andre uforudsete hændelser - herunder er også omfattet aflysninger forårsaget af sygdomme som fx COVID-19. Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club låner faciliteter af Butcher’s Lab ApS og har intet ansvar for den daglige drift af idrætsfaciliteterne.
Ændring af kontingenter og medlemsbetingelser
De til enhver tid gældende kontingenter og medlemsbetingelser fremgår af hjemmesiden. Ændringer til medlemsbetingelser varsles senest én måned før en periodes udløb, 30. juni eller 31. december.
Kommunikation og nyhedsbreve til medlemmer
Som medlem af Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club accepterer du at modtage informationer vedr. dine hold, medlemsinformationer og nyhedsbreve. Du accepterer ligeledes, at vise dit navn og din e-mailadresse til de øvrige deltagere, samt trænere, på de hold, du tilmelder dig. Information hentes fra medlemmernes oprettede profiler og kan ikke fravælges.
Forbehold
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club tager forbehold for tryk- og prisfejl og forbeholder sig ret til løbende at justere holdenes sammensætning og opbygning.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for vores kontrol.
GDPR - Personoplysninger
Når du klikker rundt på Holdsport/hjemmesiden kan der blive indsamlet statistiske data (”cookies”). Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer"). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med indmeldelse og tilmelding på hold hos KU Studenteridræt, samt til udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig.
Medlemmer, der ønsker at tilmelde sig hold hos Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er medlemmets ansvar at opbevare disse informationer betryggende.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club behandler personoplysninger med omhu, og bruger dem kun til disse formål:
Overholdelse af lovkrav fx i forbindelse med sikker identifikation, gennemførelse af betalinger og forebyggelse af økonomisk kriminalitet.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club bruger kun dine personoplysninger til specifikke formål, som vi har oplyst dig om, eller som du har givet dit samtykke til ved tilmelding til et hold. Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde den serviceydelse, vi mener, der skal være for, at et hold kan være velfungerende, eller som er påkrævet for at kunne opfylde retlige forpligtelser.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club deler kun dine personoplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis du har givet os tilladelse til det.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig, få tilsendt en kopi heraf, og hvad vi skal bruge dem til.
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club rydder automatisk op i tidligere medlemmers personoplysninger, når de ikke længere kan tilmelde sig, eller når deres data bedømmes forældet.
Kontakt
Butcher’s Lab Functional Fitness & Weightlifting Club
Staldgade 22, st.
1699 København V
Danmark
CVR: 45215725
STALDGADE 22, 1699 KØBENHAVN V

